Igen i år blev Danmarksmesterskaberne i Cocktails og Mocktails på FoodExpo 2024, Nordens største fødevaremesse og et samlingspunkt for dansk gastronomi. Mens der i Hal E blev dystet om titlerne som Årets Kok og Årets Tjener, var der i Hal K intens konkurrence inden for årets cocktail og mocktail bartender. Det var en begivenhed, der viser bredden og dybden af talent inden for den danske bartender scene.

Kimberly Høegsberg: Et nyt talent skaber bølger
I en branche fyldt med dygtige bartendere brød Kimberly Høegsberg fra Y’s Café & Cocktailbar igennem som dette års vinder af Danmarksmesterskaberne i Cocktails. Kimberly er en relativ ny bartender med en stor karriere foran sig på den danske bar scene. Kimberly på 27 arbejder på Y’s Café & Cocktailbar og kommer med en baggrund som køkkenassistent og sushikok og brugte blandt andet nogle af disse kompetencer i sin kreation af sin vinder cocktail “Almighty Lychee”, som er en velbalanceret cocktail.

Manuel Lică: En Mester af Mocktails
Årets Danmarksmesterskab i Mocktails blev vundet af Manuel Lică fra ML Service, som imponerede med sin “Harmony Fizz”. Denne mocktail er en symfoni af Rumish infuseret med hibiscus, en blanding af Monin honning og Monin ingefær sirup, citronsaft, mousserende vand og et strejf af Jungla salt. Manuels sejr understreger den stigende anerkendelse af mocktails som en kunstform, der fortjener lige så meget opmærksomhed som dens alkoholiske modstykker.

Resultater:

Cocktails:

  • 1. plads: Kimberly Høegsberg fra Y’s Café & Cocktailbar
  • 2. plads: Mikkel Ehlers fra Sundhed og Skønhed
  • 3. plads: Veronika Slancikova fra Madam Cuba

Mocktails:

  • 1. plads Manuel Lică fra ML Service
  • 2. plads William Marcus Kuhlman Christensen fra Visit Nu
  • 3. plads: Mattis Köhler Alvén fra Spritze Agency

Lad os sammen fejre de nye Danmarksmestre og deres talent, der fortsat vil forme branchen!

 

 

 

En stor tak

I forbindelse med dette års mesterskaber vil vi gerne takke alle sponsorerne – Monin, Strandgaarden Wine & Spirits, Inco Cash and Carry, Bar Djus, ISI Group, One Bar Group, Bormioli, G’RACK, Scandic Bar og Foodexpo 2024. Uden jer var dette ikke muligt.

 

Samtidigt vil vi gerne takke vores kompetente dommerpanel bestående af Sune Urth fra Copenhagen Distillery, Lasse Rishøj Hansen –  Pure Shots og Kristoffer Kragbøll fra Kjær Sommerfeldt  for at bruge deres tid til dette års Danmarksmesterskaber i mocktail.